Watermusic i Randers 2017

 

Watermusic – en fortælling om kærligheden mellem vandet og landet

Randers’ gamle, rå industrihavn blev i to dage forvandlet til et magisk univers. Nordic Rentals sørgede selvfølgelig for lys og lyd og AV i verdensklasse.

Når det er blevet mørkt, vågner lyd, lys, AV og projektioner og mætter sanserne i en stor drømmende forestilling. Kom med bag kulissen på Watermusic, den største udendørs kulturbegivenhed i Randers’ historie.

Den 2. og 3. september 2017 forvandlede Randers EgnsTeater den hårde industrihavn i Randers til en spektakulær totaloplevelse for sanserne. Med avancerede lys-, lyd- og 3D projektioner dannede havnens siloer, kraner og vandet ramme for et musikdramatisk show ud over det sædvanlige.

Watermusic var en episk fortælling, der blev bragt til live gennem et dygtigt hold af skuespillere, teknisk personale samt hundredevis af andre ildsjæle. Det store show blev arrangeret af Randers EgnsTeater og lys, lyd og AV blev leveret af Nordic Rentals. 

 

lysshow

 

En stor produktion

I løbet af de seneste to år er Watermusic langsomt blevet udviklet, mens tempoet de sidste par uger for alvor er blevet skruet op for at få avanceret lys, lyd, AV, vægdans og projektioner til at gå op i en højere enhed.

Det er en stor enhed, som udgør produktionen bag Watermusic. Hele 600 mennesker er med til at få forestillingen til at gå op i en højere enhed. Det er lige fra lokale, frivillige randrusianere til europæiske artister og produktionsfolk fra Nordic Rentals, der har udgjort teamet bag Water Music. Den danske sangerinde Oh Land stod i spidsen i rollen som Havets Dronning og udover at spille hovedrollen i Watermusic, har hun også komponeret musikken til stykket.

Det avancerede lys og de animerende projektioner på både vandet og industribygningerne var med til at skabe et magisk univers. Det var design og 3D animationer i verdensklasse, dertil skulle udstyret også kunne leve op til den høje standard.

Produktionens størrelse var omfattende og enorm, og det afspejles også i det hårde arbejde, der ligger bag. Ikke kun med personalet under selve eventet, men også i forhold til logistik, forberedelse af udstyr og dertilhørende administration. 
I dagene op til de store shows havde vi 12 personer på pladsen, der arbejdede hårdt på at få produktionen til at fungere.
"Normalt er det ikke teknikken bag, der får den største opmærksomhed af publikum til et veletableret show, men alle kræfterne bag i form af vores eget serviceværksted, lager og logistikafdeling, samt teknik og intern administration på samme adresse er overraskende stor. Det er netop vores mission, at få tingene til at se enkle ud. Så har vi gjort vores arbejde rigtigt", udtaler Lars Jacob Pedersen, der er Sales & Project Manager ved Nordic Rentals.

 

randers-water-music

 

Et portræt af én af de mange kræfter bag

”Det har været min opgave at deltage i møder med Randers EgnsTeater, med lysdesigneren og med produktionslederen fra Motionhouse og lytte til deres ønsker", fortæller Lars Jacob. Firmaet har leveret lys, lyd og AV-udstyr til den store forestilling Watermusic på Randers Havn 2. – 3. september 2017.

Premieren aftenen forinden gik som smurt, og skuldrene er nu igen faldet ned på plads hos den ansvarlige for det enorme tekniske apparat.
"Alt har klappet, og der har ikke været brug for panikløsninger. Forarbejdet, som har varet i flere måneder, har vist sig at være gjort grundigt. Som leverandør af det tekniske udstyr er vores rolle hos Nordic Rentals rolle klart defineret", siger Lars Jacob.

Kunden i fokus

"Vores vigtigste opgave er, at indfri de ønsker, som kunden har. Hvad der er muligt, ud fra de ønsker, der er. Vi er nødt til at kigge på rammerne og se, hvad der kan lade sig gøre, og derefter finde ud af, hvad der skal bruges for at komme fra A til B. Kommunikation er alfa og omega; det er en produktion, som også bliver skabt undervejs. Ting ændrer sig undervejs, når de bliver afprøvet i praksis. Nu er vi i showmode og laver ikke mere om. Men så sent som fredag aften efter generalprøven, sad vi til kl. 4 om natten og afprøvede forskellige løsninger på de problemer, der havde vist sig. Det er altid spændende at være med til at løse", siger Lars Jacob søndag aften inden sidste opførelse af showet. 

Når elementerne, teknik, musik, sceneshow og stemning går op i en højere enhed

Rammerne omkring Watermusic er enorme; havnebassinet ligger mellem publikumstribunerne og de store foderstofsiloer, hvor kor og dansere agerer foran og fungerer som lærreder for de imponerende visuelle effekter. De to kajer er forbundet med et lyslederkabel, og alle trådløse in-ear monitors styres centralt fra et rum i DLG-bygningen. Højttalere, projektorer og følgespots dækker hele kajkanten, hænger i kraner, og på havnens bygninger. På publikumssiden residerer lysteknikeren i en stabel indlejrede mandskabscontainere.

Lars Jacob Pedersen har blandt andet en baggrund som turnérende lystekniker og teknisk chef på et spillested i Herning for år tilbage. Med sin erfaring fra tidligere og nuværende arbejdsplads hos Nordic Rental, er han vant til det tætte tværfaglige samarbejde, også med de frivillige, som der er mange af på Watermusic. ”Det er når, det står ned i stænger, og det hele er på tværs, at fårene bliver skilt fra bukkene", siger den erfarne projektleder.
"For én gangs skyld har vejret vist sig fra sin bedste side under afviklingen af Watermusic, men en smule væde ville ikke have betydet aflysning af friluftsforestillingen. Som leverandør af udstyr til events i Danmark stiller man ikke op med grej, der ikke kan tåle det danske vejr."

 

Vil du også gerne have besøg af Lars Jacob? Nordic Rentals kan levere alt udstyr inden for den musikalske og grafiske verden, der sikrer dig den bedste scene, lys, lyd og AV oplevelse til dine events, konferencer og koncerter.

  

Kontakt os her eller på telefon 7026 5222 og hør mere. 

Galleri

Nordic Sales

Audio - lighting & stage specialists - new and second hand

Nordic Rentals A/S er medlem af