Om Nordic Rentals A/S

Historien om udlejnings - og eventfirmaet Nordic Rentals A/S 


Med hovedsæde i Løsning ved Vejle samt en afdeling i København er Nordic Rentals blandt Skandinaviens absolut førende udlejnings- og event virksomheder inden for professionel lyd, lys, scene og AV-udstyr.

Nordic Rentals A/S blev etableret i 1985 under navnet Lydkompag9et I/S, der på daværende tidspunkt udelukkende beskæftigede sig med udlejning af lyd- & lysanlæg.

I de følgende år blev firmaet sammenlagt med 3 lignende virksomheder og skiftede navn til Lydkompang9et A/S og stod nu som en stærk segmentpartner indenfor udlejning og afvikling af lydtekniske løsninger.

Firmaet konsoliderede sig meget op igennem 90´erne med en meget hurtig vækst på markedet. Dette resulterede i, at Lydkompan9et A/S i 2001 fusionerede med Stagelite ApS, hvorefter firmaet ændrede navn til Lydkompag9et – Stagelite A/S.

Fusionen var af strategisk karakter, og synergieffekten mellem de nu to forretningsområder lyd og lys var særdeles fordelagtig, idet de henvendte sig til mange af de samme kundegrupper.

I 2002 kom det tredje ben til på vejen imod totalleverancer. Man fik mulighed for at købe sig ind i scenefirmaet Scandinavian Stage Concept ApS, og i samme forbindelse overtog man også Goodwill Lyd & Lys.

På baggrund af disse opkøb stod virksomheden nu stærkt, og kunderne blev efterhånden mere og mere internationale. Derfor blev det nødvendigt at skifte navn, og oplægget kom internt. Forslaget var Nordic Rentals A/S - det navn, virksomheden i dag eksisterer under.

I 2007 startede AV-afdelingen. Det fjerde og sidste ben i vores koncept om totalløsninger og totalleverancer var skabt. Denne afdeling har været igennem en konstant og positiv udvikling og er fremadrettet et område med stor fokus.

På den nationale bane har Nordic Rentals været banebrydende og hele tiden sat høje krav til de produktioner, der leveres, både når det gælder festivaler, turnéer, produktion samt virksomhedsevents og arrangementer. Dette har vores kunder blandt andet kunnet se og opleve med Medina, Rasmus Seebach, Magtens Korridor, Det Danske Melodi Grand Prix, X-Factor Finalen i Parken, Skanderborg Festival, Roskilde Festival, Det Kongelige Teater, messer og konferencer samt nogle af de største danske virksomheder.

Virksomheden tæller ca. 60 medarbejdere - alle med specialiserede kompetencer. Vi udgør tilsammen en samlet styrke, der tilbyder professionelle løsninger bl.a. indeholdende planlægning, afvikling, transport, 3D visualisering af design og indretning, on-site projektledelse og design.

Kreativitet, professionel planlægning og kvalitet kendetegner vores arbejde, og med mange års erfaring garanterer vi en fuldendt oplevelse.

 

Nordic Rentals A/S er medlem af


  

Nordic Rentals A/S er en del af